Cupping og GuaSha

Detox

Cupping og GuaSha er begge gamle kinesiske arbejdsmetoder.

Cupping er en detoxbehandling ved stagnationer i muskelvævet – hvilket svarer til myoser.

De kendte symptomer med smerter i nakken, hovedpine, skuldersmerter, tennis-/golfalbuer, musearm. Overanstrengte rygmuskler, hold i nakken – alle klassikerne ved forkerte arbejdsstillinger, opstart på havearbejdet og lignende, som i høj grad kan mindskes med brugen af sugekopperne.

Ved korrekt brug fremkommer der meget ofte blodudtrækninger på det behandlede område. Disse udtrækninger kan variere i karakter og varighed, men typisk kan det behandlede område ses i ca. en uge. Dette er kun et tegn på, at muskelinfiltrationen/stagnationen har været behandlingskrævet.

GuaSha er ligeledes en detoxbehandling, ved de samme symptomer som ovenstående og med samme resultat. Det er en metode til at få blod og lymfe til at cirkulere og få frisk blodforsyning til området. SHA oversættes med blod, og der fremkommer små røde prikker, tegn på blodets stagnation i vævet. Dette giver en ømhed, som vi kender som myoser.

GuaSha er en skrabemetode med et instrument, kaldet en kam, lavet af kinesisk jade eller bøffelhorn. Metoden er effektiv på anden vis end sugekopbehandlingen, da denne er en aktiv behandling. Sammenlignet med Cupping, hvor hver sugekop sidder ‘passivt’ på et lille område – arbejder man med GuaSha, f.eks. på ryggen, i aktive energiske strøg.

Disse behandlinger tager 45 minutter og giver straks lindring og energi.

Jeg vil også kalde det for Yin-Yang behandlinger, da det handler om brugen af det rolige og det aktive element.